On the Look Out (og lidt om ordbøger)
Vi hænger fast i overskrifterne, for her kommer en mere, nu på kapitlet: On the Look Out. Mange oversættere gemmer titler og overskrifter til sidst, for de er et hængedynd, når man bare gerne vil i gang og af sted, og de bliver ikke nemmere at oversætte af at man ikke kender teksten særlig godt endnu. Men jeg har jo snydt lidt, i bedste TV-køkkenstil, så vi klør på.
Og fokus er i det mindste snævret ind. De store og overordnede beslutninger kan lægges på hylden et øjeblik, for nu er fortællingen lige om hjørnet. Ikke desto mindre skal der stadig være plads nok i oversættelsen til mere end én fortolkning.
Om lidt bliver vi nemlig præsenteret for tre af personerne i bogens store galleri: først Lizzie Hexam og hendes far og senere den suspekte Rogue Riderhood. Og de er alle tre på udkig – de to mænd i bogstaveligste forstand, for de tjener til dagen og vejen ved at ro rundt på Themsen i en jolle og samle drivgods, herunder druknede personer.
Themsen i 1860'erne er en ubeskrivelig beskidt flod. Londons kloaksystem kan ikke følge med byens vækst (fra ca. 1 million i 1801 til ca. 5,5 millioner 1897). Og de kloakker der findes, munder ud i … Themsen.
Så der er god grund til også at være på udkig efter noget andet: et lykketræf, en stor gevinst, en bedre tilværelse. Et lig med lommerne fulde af penge. Der er plads til forbedring i livet som flodklunser.
Vi er heldige i dag, for vi har allerede snakket oversættelsen på plads: På udkig. Den vending har nemlig, præcis ligesom på engelsk, både associationer til det konkrete og ofte maritime – hvilket er godt, for gamle Hexam står og spejder i agterenden af sin jolle – og til en søgen efter mindre håndgribelige ting. Indimellem oversætter teksten sig selv.
Men hvad hvis man ikke ved at on the look out (gammel stavemåde) er en fast vending? Så slår man op i en ordbog, enten en fysisk eller på nettet. Hvis man altså vil være bedre til sit fag. Hvorfor ikke AI eller anden maskinoversættelse? Fordi man aldrig ved hvornår maskinen vrøvler. Jeg ret sikker på at de fleste AI'er vil oversætte vendingen sikkert (i hvert fald hvis man bruger moderne retstavning, lookout), fordi den er så fast et udtryk, men man ved aldrig. Problemet med AI og sprog er at man kun kan være sikker på maskinens svar hvis man kender det i forvejen, og jo mere sjælden en vending bliver, jo større er risikoen for at maskinen svarer med noget vrøvl – og genererer mere vrøvl for at forklare sit vrøvl hvis man stiller spørgsmål.
Så: ordbøger (hvis du er fløjtende ligeglad med ordbøger, kan du frit stå af her og komme igen i næste uge). Der ligger heldigvis mange på nettet, endda stadig gratis. Det er en helt uvurderlig gave til borgerne i et land at nogen sørger for frit tilgængelige ordbøger, så alle der vil udtrykke sig godt, kan finde pålidelig hjælp. Må den gave aldrig blive taget fra os.
Mine tre mest brugte, i prioriteret rækkefølge:
1) Den Danske Ordbog. Helt uvurderlig. Beskriver dansk som det bruges nogenlunde nu, på godt og ondt. Funktionen "ord i nærheden" er oversætterens og skribentens bedste ven. Opdateres på bedste beskub trods politisk nærighed.
2) The Free Dictionary. Amerikansk onlineordbog med resultater fra både britiske og amerikanske opslagsværker. Primitivt design, men utrolig nem at bruge og med vidunderlig synonymfunktion – hvilket er nyttigt, for indimellem kan et ord virke helt umuligt at oversætte til man kigger på synonymerne.
3) Gyldendals Store Røde, engelsk-dansk. Onlineudgaven varetages nu af Ordbogen.com, der er mere optaget af at kræve penge ind end at opdatere værket. Men grundarbejdet er lagt af dygtige, grundige folk, så selv om det seneste årti ikke har fundet sted i dette værk, er der stadig meget at komme efter.
Og så er der selvfølgelig alle de andre – de bliver sikkert præsenteret hen ad vejen.
Det bedste, og mest tidsbesparende ved onlineordbøger er at man kan søge på hele fraser og ikke bare enkeltord. I gamle dage måtte man kigge i en stor tyk bog under ordet lookout for at finde on the lookout. Nu kan man skrive hele frasen hvis man tror man har med en fast vending at gøre. Og man går ikke forgæves hvis man laver slåfejl eller søger på gamle stavemåder – såsom look out – fordi systemet ofte har indbygget hjælp til den slags.
Så slå op. Slå op på engelsk, eller på engelsk-dansk men tjek altid på dansk. Der kan også stå vrøvl i ordbøger, og de bliver for gamle hvis ingen tager sig af dem. Lyder en vending lidt skæv? Så tjek! Lyder en vending helt rigtig? Så tjek alligevel! Lyder det som om det tager sygeligt lang tid? Velkommen til min verden.
Nok for i dag. På næste søndag stævner vi for alvor ud. På udkig.
Kilder: