Hvordan oversætter en oversætter? Hvad skal man kunne? Hvad skal man vide? Hvornår er det godt?
Vor fælles fælles ven er et hobbyprojekt, for mig og for alle andre der vil forsøge sig med den vanvittige, vidunderlige tankesport det er at oversætte.
Vil du være med? Så:
1) Find et afsnit, en sætning, en frase, en overskrift i Dickens' roman Our Mutual Friend. Det går kun langsomt fremad, så passager fra kapitel 1 har størst chance for at se internettets lys inden for overskuelig fremtid. Originalteksten finder du hos Gutenberg. Reserverede sætninger kan ses her.
2) Oversæt teksten - alle kneb gælder, men oversæt selv, fra bunden.
3) Skriv om hvorfor du oversatte som du gjorde. Hvad tænkte du? Hvad valgte du? Hvad valgte du ikke? Inspiration her.
4) Send resultatet til mig via Facebook eller LinkedIn (i venten på et gangbart europæisk alternativ), men vær tålmodig: Oversættelse er mit fuldtidsjob og lidt til. Det her er min fritid.
This evening the Veneerings give a banquet. Eleven leaves in the Twemlow; fourteen in company all told. Four pigeon-breasted retainers in plain clothes stand in line in the hall. A fifth retainer, proceeding up the staircase with a mournful air—as who should say, 'Here is another wretched creature come to dinner; such is life!'—announces, 'Mis-ter...
Metonymi lyder så fornemt, men vi mestrer det alle sammen:
Vi fortsætter i møbelafdelingen. Hr. og fru Veneerings bohave omfatter ganske vist ikke en splinterny bedstefar, men de har et bekendtskab som, kun delvis frivilligt, er en del af møblementet:
The Man from somewhere hedder kapitlet, og det kommer nok ikke til at hedde Manden fra hvor var det nu – men det vender vi tilbage til senere. Indtil videre er det en udmærket titel.
En efterårsaften i vore tider (det nøjagtige årstal er der ingen grund til at komme nærmere ind på), gled i mørkningen en snavset og usselt udseende båd med to skikkelser i af sted på Themsen mellem Southwark Bridge, som er af jern, og London Bridge, som er af sten.
En sidste salut fra Gaffer, og så får slynglen Riderhood lov at sejle sin egen sø:
Hvor kom vi fra? Jo, Hexam og Riderhood tørner sammen:
He spoke in a dropped voice, and with more than one glance at Lizzie who had pulled on her hood again. Both men then looked with a weird unholy interest in the wake of Gaffer's boat.'Easy does it, betwixt us. Shall I take him aboard, pardner?''No,' said the other. In so surly a tone that the man,...
There was now a tender yellow moonlight on the river, and the new comer, keeping half his boat's length astern of the other boat, looked hard at its track.
Jeg har desværre fået en af de små åbenbaringer jeg hader af et godt hjerte, fordi alting var meget enklere inden den meldte sig.