Vor fælles fælles ven

Hvordan oversætter en oversætter? Hvad skal man kunne? Hvad skal man vide? Hvornår er det godt? 

Vor fælles fælles ven er et hobbyprojekt, for mig og for alle andre der vil forsøge sig med den vanvittige, vidunderlige tankesport det er at oversætte.

Vil du være med? Så:

1) Find et afsnit, en sætning, en frase, en overskrift i Dickens' roman Our Mutual Friend. Det går kun langsomt fremad, så passager fra kapitel 1 har størst chance for at se internettets lys inden for overskuelig fremtid. Originalteksten finder du hos Gutenberg. Reserverede sætninger kan ses her.

2) Oversæt teksten - alle kneb gælder, men oversæt selv, fra bunden.

3) Skriv om hvorfor du oversatte som du gjorde. Hvad tænkte du? Hvad valgte du? Hvad valgte du ikke? Inspiration her.

4) Send resultatet til mig via Facebook eller LinkedIn (i venten på et gangbart europæisk alternativ), men vær tålmodig: Oversættelse er mit fuldtidsjob og lidt til. Det her er min fritid.


Thus the melancholy retainer, as who should say, 'Come down and be poisoned, ye unhappy children of men!'

Now, Twemlow having undergone this terrific experience, having likewise noted the fusion of Boots in Brewer and Brewer in Boots, and having further observed that of the remaining seven guests four discrete characters enter with wandering eyes and wholly declined to commit themselves as to which is Veneering, until Veneering has them in his...

Jeg har sagt det før: En oversætter flytter aldrig bare ord. Et ord farves af sine omgivelser, og det gør en sætning også. Hvis sætningen optræder flere gange, skal den fungere hver gang, selv om omgivelserne skifter.

In this complicated dilemma, Mr Veneering approaches the large man with extended hand and, smilingly assures that incorrigible personage that he is delighted to see him: who in his fatal freshness instantly replies:

In the meantime, Mrs Podsnap, unable to originate a mistake on her own account, because Mrs Veneering is the only other lady there, does her best in the way of handsomely supporting her husband's, by looking towards Mr Twemlow with a plaintive countenance and remarking to Mrs Veneering in a feeling manner, firstly, that she fears he has been rather...

This evening the Veneerings give a banquet. Eleven leaves in the Twemlow; fourteen in company all told. Four pigeon-breasted retainers in plain clothes stand in line in the hall. A fifth retainer, proceeding up the staircase with a mournful air—as who should say, 'Here is another wretched creature come to dinner; such is life!'—announces, 'Mis-ter...

Vi fortsætter i møbelafdelingen. Hr. og fru Veneerings bohave omfatter ganske vist ikke en splinterny bedstefar, men de har et bekendtskab som, kun delvis frivilligt, er en del af møblementet:

Alle må stadig gerne være med! Har du lyst til at stå for en stump af den endnu ikke oversatte del , så slå dig løs! Send mig passagen i oversættelse og en tekst om hvorfor du har oversat som du har, til signe@signelyng.dk