Vor fælles fælles ven

There was now a tender yellow moonlight on the river, and the new comer, keeping half his boat's length astern of the other boat, looked hard at its track.

Jeg har desværre fået en af de små åbenbaringer jeg hader af et godt hjerte, fordi alting var meget enklere inden den meldte sig.

Der går Ringenes herre i dagens afsnit, og det vrimler med store beslutninger.

"Hvordan kan du være din bedste ven så utaknemmelig, Lizzie? Selv den ild der varmede dig da du var spæd, blev fisket op af floden langs kulprammene. Selv den kurv du sov i, havde strømmen skyllet i land. Selv de gænger jeg satte på for at gøre en vugge af den, snittede jeg af en planke der kom drivende fra et eller andet skib."...

Det engelske sprog har den dér lækre, smidige ing-endelse man kan bruge til alt muligt. Vi har den faktisk også i visse navneord der udspringer af et udsagnsord – roning er et godt eksempel – men på engelsk kan man bruge den når man vil nævne flere ting der sker på en gang. Som her hvor Lizzie er...

The girl turned her face towards him with a start, and rowed in silence. Her face was very pale. He was a hook-nosed man, and with that and his bright eyes and his ruffled head, bore a certain likeness to a roused bird of prey.

Always watching his face, the girl instantly answered to the action in her sculling; presently the boat swung round, quivered as from a sudden jerk, and the upper half of the man was stretched out over the stern.

Forsinket indlæg, beklager. Til gengæld skrevet et stenkast fra Themsen og med styr på tidevandet. Dagens tekst:

At oversætte for åbent tæppe føles som at smide tøjet i fuld offentlighed. Alt kan pludselig ses, og alle forskønnende lag – eftertanke, gennemarbejdning, redaktørblik, korrekturlæserredninger – mangler.

I sidste uge måtte jeg gemme afsnittets sidste sætning fordi analyserne greb om sig. Brug et øjeblik på den.