Vor fælles ven – en titel og en tid

At oversætte er at vælge. Hest hedder stort set aldrig bare cheval og så fremdeles. Ligesom forfatteren vælger sine ord med omhu ud fra bestemte forestillinger om både sin teksts univers og sine læseres ditto, vælger oversætteren de ord hun mener bedst rammer forfatterens stemme i danske læseres hoveder.

Der er altså aldrig ord der der er nemme og kan oversættes af hvem som helst, fordi oversættelsen giver sig selv. Ord er ikke nemme eller svære. Det er samspillet mellem dem der er mere eller mindre komplekst at have med at gøre. Tag nu bare titlen på romanen her:

Our Mutual Friend

Hvad er problemet?

Tid og tone. I 2026 oversætter vi our med vores, men vor eksisterer stadig i bestemte, lidt højstemte sammenhænge: vor fælles fremtid, vor fælles klode, vor fælles arv og, ja, vor fælles ven. I 1864 var vores ikke en mulighed, og dermed var der heller ingen toneforskel på f.eks. vor fælles tro og vor fælles frokost.

Men hvis Dickens havde skrevet i dag, Kunne han måske godt have skrevet vores.

Og dog.

For der er som sagt højstemthed, måske ligefrem opblæsthed, og en vis portion ironi i ordet vor. Og begge dele har bestemt relevans for romanen, som vi skal få at se.

Så hvad vælger jeg? Jeg skal jo vælge.

Jeg vælger vor – Vor fælles ven. Fordi jeg gerne vil afspejle både at det her er en ældre tekst, og at den har ironiske, ja, satiriske træk. Dickens leger med sproget. Dickens udstiller menneskelig dårskab, ikke mindst overklassens.

Så inden vi overhovedet er kommet i gang, har jeg faktisk truffet (mindst) et overordnet valg: Jeg går ikke efter en moderniseret oversættelse, et forsøg på at gøre Dickens 2020'er-mundret. Hvis jeg oversatte med udgivelse for øje, ville det være et valg jeg måtte holde mig til – eller revidere hele vejen igennem teksten hvis jeg skiftede mening.

Og så er der for resten et valg mere: For er vor fælles ven i virkeligheden en veninde? På (gammelt) engelsk skelner man ikke. Og at træffe det valg kræver at man har læst bogen. Det har jeg, så vi holder os til ven, men givet er det ikke.

Tre små ord og to store valg – det er faktisk billigt sluppet hvad en titel angår. Ofte er den det allersidste der kommer på plads. Den kan sagtens ligge og ulme (eller stinke) under hele oversættelsen. Så vi er kommet godt fra start.