Et er søkort at forstå
Lang bid, meget at arbejde med. Jeg siger, foreløbig:
Skikkelserne i båden tilhørte en kraftig mand med tjavset, gråsprængt hår og solbrændt ansigt, og en mørk pige på nitten eller tyve som lignede ham tilstrækkeligt til at hun måtte være hans datter. Pigen roede med et par årer som hun håndterede med lethed. Manden, der holdt rorlinerne slæk i hænderne og hænderne løst i bæltet, spejdede ivrigt ud over floden. Han havde hverken net eller krog eller snøre og kunne ikke være fisker. Færgemand kunne han heller ikke være, for hans båd havde hverken pude til passagerer eller bemaling eller skilt eller grej ud over en rusten bådshage og et kvejl reb. Hans båd var for lille og sølle til fragt af varer, og han kunne ikke være lægtermand eller pramskipper. Det var umuligt at sige hvad det var han kiggede efter, men noget var det, og hans blik var ufravendt og søgende. Tidevandet, som var vendt en time forinden, var på vej ud, og hans blik fulgte hver eneste lille hvirvel og strømning i den brede flade, mens båden arbejdede sig møjsommeligt mod strømmen eller strøg af sted udad med agterenden forrest, alt efter hvad hans kast med hovedet dikterede datteren. Hun granskede hans ansigt lige så nøje som han granskede floden, men i hendes årvågne blik sås et strejf af frygt eller rædsel.
Der er masser at tale om her, men især én gennemgående udfordring: de maritime udtryk. Coil of rope, rudder-lines, waterman, lighterman, river-carrier, stern, the tide running down etc. Hvordan oversætter man dem? De kan naturligvis slås op i en ordbog, men den leverer sjældent bare en enkelt mulighed, så hvad skal man vælge? (Og selv hvis man kun får én en mulighed, hvordan ved man så at den duer?)
Allerhelst skal man selvfølgelig have sejlererfaring. Har man ikke det, må man ud i en slags trekantsproces mellem engelsk fagsprog, dansk ditto og den virkelige verden. I den trekant er den virkelige verden i mine øjne vigtigst: Lyder det fundne ord plausibelt i sammenhængen?
En waterman kan være en færgemand, en roer, en vandbærer og et par ting til – så hvad er det for noget water, og hvad er det for en man? Sammenhængen hjælper: his boat had no cushion for a sitter, no paint, no inscription … Det lyder som en passagertransport, altså en færge. Færger har ændret sig siden 1800-tallet – ingen vogndæk, ingen Kombardoburgere – men heldigvis har ordet færgemand måske stadig en klang af Kharon og Styx til at hjælpe læseren bagud i tid og ned i størrelse.
Også lighterman og river-carrier bliver støttet af sammenhængen . Her er båden for lille og sølle til fragt af varer, og fragt havde man på pramme der kunne ros eller stages frem. En lighter/lægter er også en slags pram, og jeg har aldrig hørt om den før, men ifølge Ordbog Over det Danske Sprog (ODS) er den et fladbundet fartøj uden rigning, undertiden forsynet med kran olgn., der anvendes til transport af varer, til at lette (lægte) skibe m. Ordene lighter og lægter er med andre ord i familie. Lige i plet!
Men ingen i dag ved vel hvad en lægter er? Næh – og det behøver de heller ikke. Det er det vidunderlige ved skønlitteratur og ved kommunikation i det hele taget: Det fremgår af sammenhængen. En lægtermand er tydeligvis en der tager sig af varefragt. Interesserede læsere kan slå det op, og resten kan lade det glide rask forbi. Det bidrager til stemningen, men gør ikke for meget væsen af sig. Kvejlet overvejer jeg derimod at slette, fordi jeg synes det bliver unødvendigt eksotisk. Coil og kvejl er sikkert i familie (formodentlig med rødder i nederlandsk ligesom lighteren/lægteren), men coil er et mere dagligdags ord på engelsk og bruges om andre sammenrullede ting, mens kvejlet er ekstremt specifikt. Et reb uden falbelader er måske bedre?
Hvordan ved man at noget er rigtigt, hvis sammenhængen ikke er til utvetydig hjælp? Ordbøgerne er langtfra altid enige, og det er de danske kilder heller ikke nødvendigvis?
Man tjekker så godt man kan. Jeg slår altid efter i en dansk ordbog, i dette tilfælde ODS, som er historisk og dækker perioden 1700 til 1950. Desuden har privatpersonen Jørgen Marcussen udarbejdet en god og pædagogisk maritim ordbog der kan hjælpe en landkrabbe med det meste.
Derudover er søgetjenesten Google Books en gave. Set med danske øjne er GB et gigantisk ophavsretstyveri, men jeg bruger den skamløst, for her kan man søge på danske fraser og se hvilke udgivelser de optræder i. Hvis samtlige hits på en søgning viser sig at være oversættelser fra engelsk, ved jeg at jeg er på gale veje. Men en søgning på f.eks. "et kvejl reb" bringer mig til danske Ib Ivar Dahl der skriver om kulturhistoriske fartøjer. Jeg bestiller prompte et par af hans bøger på biblioteket, ikke for at læse dem igennem, men for at orientere mig i dem. Maybe I can use them in another afsnit.
Og hvis alt andet svigter, spørger jeg nogen – Ib Ivar Dahl for eksempel. Hvis man ikke driver rovdrift på eksperterne, er de som regel hyperhjælpsomme og overraskende begejstrede over at blive spurgt. Et par ting jeg stadig er i tvivl om her: Er rorlinerne slæk som mit utrænede sejlerøre synes, eller er de slække? Og siger man rent faktisk at tidevandet er på vej ud? Måske skulle jeg slå et smut forbi havnen.
Tilbage til oversættelsen som helhed: Lakmusprøven for ord man ikke kender godt, er, synes jeg, om de fungerer i sammenhængen, hvilket her vil sige i en robåd på Themsen i 1860'erne. Hellere lave en plausibel, men formelt ukorrekt løsning end en brøler der virker ordbogsmæssigt velfunderet. Motorjolle er for eksempel ikke et godt valg – og I ler måske, men jeg har set det værre ting i urutinerede oversættelser. Ordene skal virke, og de skal helst ikke få læseren til at standse op. Det er baggrund – vi skal videre til hvad Lizzie og hendes far egentlige spejder efter på den flod.
Et par andre nedslag:
dark girl: Jeg skrev mørkhåret i første omgang, men slettede så håret. Jeg kommer nemt til at tolke for meget på teksten og gå efter lidt for gnidningsfrie valg, især hvis jeg har travlt. Mørk er et mere usædvanligt, men også langt mere rummeligt valg. Det skal have lov at stå.
crazy: har ændret betydning siden 1800-tallet – eller rettere, betydningen slidt/faldefærdig/vakkelvorn/medtaget er forsvundet, men det er den vi har at gøre med her. Hvordan jeg ved det? Fordi både ikke normalt har nogen form for sindslidelser.
Og hvad er der ellers? Alt muligt. Kritik modtages, men kun begrundet.
Kilder:
Gyldendals Store Røde Eng-da
Hele Dickens her.
Hele den foreløbige oversættelse her.
Har du fået lyst til at læse bogen? Eva Hemmer Hansen har oversat den frit og fremragende: https://bibliotek.dk/materiale/vor-faelles-ven_charles-dickens/work-of%3A800010-katalog%3A99122143505905763?tid=NnpSW17754526596611871901&type=bog</p>