Det er ikke det de siger ...

There was now a tender yellow moonlight on the river, and the new comer, keeping half his boat's length astern of the other boat, looked hard at its track.

'I says to myself,' he went on, 'directly you hove in view, yonder's Gaffer, and in luck again, by George if he ain't! Scull it is, pardner—don't fret yourself—I didn't touch him.' This was in answer to a quick impatient movement on the part of Gaffer: the speaker at the same time unshipping his scull on that side, and laying his hand on the gunwale of Gaffer's boat and holding to it.

'He's had touches enough not to want no more, as well as I make him out, Gaffer! Been a knocking about with a pretty many tides, ain't he pardner? Such is my out-of-luck ways, you see! He must have passed me when he went up last time, for I was on the lookout below bridge here. I a'most think you're like the wulturs, pardner, and scent 'em out.'

Nu begynder der at blive snakket mere, og dialog er en af Dickens' forcer. Han havde et utroligt øre for både dialekter og sociolekter – altså egns- og klassespecifikke sprogvarianter – og det er noget af det der gør hans personer så levende: Man kan ganske enkelt høre forskel på dem!

Det får oversætteren til at ryste i bukserne. Især dialekter er svære at have med at gøre i oversættelse, men også sociolekter kan være slemme, især hvis der er mange forskellige – og det er der. Jeg vil skyde på at persongalleriet i Our Mutual Friend nærmer sig halvtreds. At få dem alle sammen til at tale deres eget særegne sprog med dertilhørende socialklassemarkører er en stort set umulig opgave.

Men man kan jo ikke give op på side 3. Man kan i det hele taget ikke give op – bogen skal jo normalt udgives før eller siden. Heldigvis er oversættelsesfaget vidunderlig konkret, alle overvejelserne til trods. I sidste ende tager man jo en sætning ad gangen. Når man er færdig, ved man mere end da man begyndte. Så kan man starte forfra og redigere til man er igennem igen, og så fremdeles til man er så tilfreds man kan blive.

Så: Riderhood. Læg mærke til at det kun er ham der taler. Gamle Hexams eneste bidrag til udvekslingen er en utålmodig håndbevægelse. Alt andet er en strøm af ord fra denne ubehagelige starut der har haget sig fast i båden og prøver at fedte sig ind.

Når jeg oversætter direkte take, fokuserer jeg først og fremmest på det der menes, ikke det der siges. Hvad er det Riderhood vil opnå, og hvordan ville han udtrykke sig hvis han talte (ældre) dansk? Han lægger indsmigrende ud, men der ligger noget andet nedenunder, noget han vil opnå, og en konflikt. Der bliver sagt en del mellem linjerne.

Den vigtigste sætning er denne her: Scull it is, pardner—don't fret yourself—I didn't touch him. 

Him er det båden har på slæb. Har I mon ikke gættet at det er et lig? Hexam reagerer på at Riderhood nærmer sig, og Riderhood forsøger at formilde ham – eller gør han? Nej, han forsøger at få overtaget, at hævde sin ret til at være der. Umiddelbart efter griber han fat i rælingen. Så sproget skal faktisk være aggressivt, selv om manden på overfladen forsøger at glatte ud. Der foregår en kamp om magten i denne scene.

Og nu går jeg til bekendelse: Jeg aner ikke hvad scull it is helt nøjagtig betyder. Noget med åren eller med at ro, må man formode, men jeg genkender ikke vendingen, og jeg kan ikke slå den op nogen steder. Måske var konstruktionen "X it is" almindelig på Dickens' tid, men det kan jeg heller ikke slå op – it og is/be er nedslående almindelige ord i ordbogsregi, og kombinationen it is er lige så umulig. Normalt ville man populært sagt slå op under det usædvanligste ord: Vil man finde ud af hvad mum's the word betyder, slår man op under mum, og derfra kan man så søge i opslaget efter the word (og forhåbentlig nå frem til at mødre ikke har noget med sagen at gøre). Men hvis der så at sige ikke er noget usædvanligt ord, er man på den. Tænk på en vending som Snaps skal der til: "skal der til" betyder "er nødvendigt", men hvis man ikke ved det, er det svært at finde ud af med kun en ordbog til hjælp.

Hvad gør man så? Dickens er død. Mine Dickens-håndbøger er tavse. De to tidligere oversættere har nok heller ikke vidst det - de løser det med henholdsvis "Ro til, kammerat", hvilket jeg synes passer dårligt fordi Riderhood sekundet efter griber fat i rælingen, og "Ja, ja, ja, makker" – altså en omskrivning. Der er med andre ord ingen hjælp at hente nogen steder hvad selve udtrykket angår. Måske er det et ordspil, en lille morsomhed, måske var X it is et helt almindeligt udtryk dengang, med en anden betydning i den vi finder i udvekslinger som:

A: What do you want to eat?

B: Steak.

A: Steak it is.

Jeg ved det ikke – men jeg har en sammenhæng. Jeg ved hvad Riderhood vil sige, og jeg ved hvad han vil sige uden at sige det.

Så så, små slag, makker – der er ingen grund til tage sådan på vej, jeg rørte ham jo ikke.

Med andre ord: Hey, slap af. Er det ikke sjovt at slap af har den modsatte effekt? Og at vi siger det vel vidende at det er tilfældet? Vi siger det ikke for at få den anden til at slappe af, vi siger det for at hævde vores egen magt, måske for bevidst at provokere eller nedgøre. Du har jo ikke ordentligt styr på dig selv – se nu at få det, er vel det vi faktisk siger til den vi taler med.

Men der er mere subtile måder at sige den slags på, og Riderhood pakker det godt ind, uden dog at skjule provokationen helt. Jeg håber I hører et indladende tonefald med en snert af pågåenhed for jeres indre øre. Jeg har jo kun ordene at skabe tone med.

Små slag er tjekket – udtrykket er gammelt nok til at kunne gå i det sene 1800-tal.

Og så er der jo'et. Jo er sådan et fantastisk ord – et af dem de engelsktalende godt kan være misundelige over, for de har ikke noget der ligner, i hvert fald ikke noget der er så kort og lækkert. Jo bruges, som DDO siger, til at angive at noget er indlysende, også for den man taler til. Det er politikernes yndlingsord, fordi det signalerer enighed hvor ingen enighed nødvendigvis findes – sammenlign Datacentre vil jo skabe arbejdspladser med Datacentre vil skabe arbejdspladser. Jo er et effektivt og snu lille ord!

Jeg kunne flytte det og skrue en tand mere op for antagonismen:

Så så, små slag, makker – der er jo ingen grund til tage sådan på vej, jeg rørte ham ikke.

Jeg kunne også føje dets fætter da til:

Så så, små slag, makker – der er da ingen grund til tage sådan på vej, jeg rørte ham jo ikke.

Det synes jeg nu bliver for meget – det kan godt blive overlæsset. Men jo og da og nu er den danske oversætters tredje krydderi, en lille betydningsforstærker der gør et enormt stykke betydningsarbejde. Man ser dem sjældent i maskinoversættelser af den simle grund at de ikke har et korresponderende ord i kildeteksten. Jo'et ligger mellem linjerne på engelsk, så botten registrerer det ikke. "I told you to close that door" bliver ikke længere oversat med "Jeg sagde jo du skulle lukke døren" hvis ikke der sidder en dygtig og vågen redaktør parat.

Nå, det var et sidespring. Læg mærke til hvor relativt langt der er fra Scull it is – don't fret yourself til Små slag – der er ingen grund til at tage sådan på vej, hvis man kun kigger på ordene. Det vigtiste er, i mine øjne, ikke at oversætte det der bliver sagt, men derimod  at få det med der ikke bliver sagt.

Og nu resten, i samme ånd:

Der lå nu et mildt gult måneskin over floden, og den nytilkomne, som holdt sig en halv bådslængde agten for den anden båd, stirrede stift på dens bølgespor.

"Jeg sagde til mig selv," fortsatte han, "hør, sagde jeg, så snart du kom i sigte, der kommer den gamle, og pokkerme om han ikke har været heldig igen! Så så, små slag, makker – der er ingen grund til tage sådan på vej, jeg rørte ham jo ikke. Det sidste var svar på en brat, utålmodig bevægelse fra den gamle, og samtidig trak den talende åren ind i den side, lagde hånden på rælingen af den gamles båd og holdt fast.

"Han er blevet rørt rigeligt ved, så vidt jeg kan se, du gamle! Ja, han er da vist tumlet ind og ud med tidevandet mere end én gang, hvabehar? Jeg har som sædvanlig ikke lykken med mig! Han må være drevet lige forbi mig da han sidst kom op ad floden, for jeg sad og spejdede under broen derhenne. Jeg tror såmænd du er som gribbene, makker, og kan lugte dig frem til dem."

God søndag!

P.S: Jeg er stadig ikke tilfreds med gamle for Gaffer, men det kommer til at vente til vi har fået mere kød på ham.