Fire skrutbrystede lakajer i stiv flip?

This evening the Veneerings give a banquet. Eleven leaves in the Twemlow; fourteen in company all told. Four pigeon-breasted retainers in plain clothes stand in line in the hall. A fifth retainer, proceeding up the staircase with a mournful air—as who should say, 'Here is another wretched creature come to dinner; such is life!'—announces, 'Mis-ter Twemlow!'

Mrs Veneering welcomes her sweet Mr Twemlow. Mr Veneering welcomes his dear Twemlow. Mrs Veneering does not expect that Mr Twemlow can in nature care much for such insipid things as babies, but so old a friend must please to look at baby. 'Ah! You will know the friend of your family better, Tootleums,' says Mr Veneering, nodding emotionally at that new article, 'when you begin to take notice.' He then begs to make his dear Twemlow known to his two friends, Mr Boots and Mr Brewer—and clearly has no distinct idea which is which.

Der står så meget i Dickens' romaner, men det meste finder man mellem linjerne. Han skrev med en indforståethed som kan være svær at have med at gøre her 160 år senere, også for hans landsmænd, men sproget er så sprudlende at det ikke gør noget – vi lystlæser jo ikke for at indprente os den nøjagtige betydning af hvert eneste ord. Og kigger vi nærmere efter, er der altid masser at dykke ned i.

Som oversætter har jeg dykkerdragten på permanent, for hvordan skal jeg vælge dækkende ord , hvis jeg ikke forstår hvad Dickens tænkte på?

Tag nu for eksempel de fire pigeon-breasted retainers in plain clothes der står opmarcheret i hallen hos hr. og fru Veneering. Hvad ser du for dig?

Pigeon-breasted: Handuer puster brystfjerene op under kurmageriet, og racen kropdue kan sågar spile selve kroen op. Det har givet navn til lidelsen pigeon breast (fuglebryst), en frembuling af brystkassen der skyldes D-vitaminmangel. De fire herrer fejler formodentlig ikke noget, men har skudt brystet (selv)højtideligt frem.

Kropdue er faktisk et ord vi bruger om personer på dansk – men ikke om opblæste mænd. "Ved Siden af gaar Fruen, en lille Kropdue, højhælet, med nikkende Hattefjer og dvaske Øjelaag," skriver Harald Tandrup i romanen Rotterne fra 1914. Betegnelsen har altså med barm at gøre, ikke med brystkasse, så fire kropduer er ikke en god løsning, selv om man ellers skulle synes den lå lige til højrebenet. Duebrystede? Det er umiddelbart lidt mere sigende end fuglebrystede – for selv om fuglebryst er den medicinsk korrekte betegnelse på dansk, er der måske ikke mange der i dag, hvor engelsk syge er stort set udryddet, ved hvordan lidelsen udmønter sig. Duehanner ved vi derimod alle hvordan ser ud. Til gengæld er duebryst noget man spiser, og det er ikke så heldig en medbetydning, hvorimod fuglebryst har elementet af sygelighed i behold. Bedre billede eller medicinsk præcision? Jeg er i syv sind. Skrutbrystede kunne være sjovt – det får deformiteten med og har glimt i øjet, fordi det almindelige udtryk er skrutrygget. Duen er fløjet, men billedet er godt. Jeg sætter det ind og ser om det holder i længden.

Én ting er sikkert: Jeg vil under ingen omstændigheder forklare. Løsninger som fire lakajer med brystet skudt frem eller, værre endnu, fire lakajer med brystet skudt frem som duer, føles som en falliterklæring. De er begge helt korrekte, og kan betragtes som en hjælp til læseren, men Dickens belønner den nysgerrige og eftertænksomme – han holder hende ikke i hånden.

Retainers er mandlige tjenestefolk, især tjenestefolk der har været i deres herskabs tjeneste længe. Og det er en en ironisk pointe, for parret Veneering og alle deres ejendele (spædbørn, venner og tyende inklusive) er jo, som vi husker, flunkende nye.

På dansk kan jeg ikke komme i tanke om et ord der på samme måde signalerer lang og tro tjeneste, men jeg får hjælp af Dickens, for disse tro tjenere (hov? kan det bruges, om ikke her så senere?) er iført plain clothes. De har med andre ord ikke livré på, hvilket de ville have haft hvis de tjente i et rigtig fint herskabshjem. De er formodentlig lejet for en aften og blot iført almindelig tjeneruniform (sort jakke og vest, hvid skjorte).

Beskrivelsen skal med andre ord spændes op mellem praleri og underlegenhed: Antallet – fem tjenere i alt, til at tage imod tolv gæster – er voldsomt, og de står der med brystet skudt frem og næsen i sky, men Veneering har hverken råd til at ansætte dem eller udstyre dem.

Så jeg vælger lakajer – der per definition burde være iført livré – og lader dem være iført stiv flip, så opblæstheden støttes og der samtidig henvises til skjorten, ikke jakken/kjolen. Desuden er en flip jo en besparende indretning – man brugte den løse halskrave for at kunne skifte den ud når den blev slidt og misfarvet, uden at måtte kassere hele skjorten.

Så fire skrutbrystede lakajer i stiv flip. Måske er det lidt for subtilt med flippen, men jeg vil nødig ud i noget med almindelig beklædning. I eget tøj? Hmf. Jeg er fristet til at skrive i civil, men det er nok for kækt. Og måske anakronistisk. Flippen får lov at blive stående indtil videre.

Her til aften er der stor middag i det Veneeringske hjem. Elleve plader er der sat i Twemlow, fjorten til bords i alt. Fire skrutbrystede lakajer i stiv flip står opstillet på række i hallen. En femte lakaj er på vej op ad trappen med traurig mine – som ville han sige: "Her har har vi endnu en stakkels synder som skal bespises, ak ja, sådan er livet!" – og bekendtgør: "Hr. Twem-low!"

Fru Veneering tager hjerteligt imod sin søde hr. Twemlow. Hr. Veneering tager hjerteligt imod sin kære Twemlow. Fru Veneering går ikke ud fra at hr. Twemlow som sådan kan bryde sig videre om noget så ordinært som et spædbarn, men så gammel en ven som han er, må han nu alligevel kigge på den lille. "Jo, lille pusling, du skal nok vide at kende vor kære ven," siger hr. Veneering og nikker følelsesfuldt ned til nyerhvervelsen. "Så snart du begynder at lægge mærke til dine omgivelser". Så vil han med forlov så inderlig gerne præsentere sin kære Twemlow for sine to venner, hr. Boots og hr. Brewer – skønt det tydeligvis ikke står klart for ham hvem af dem der er hvem.

Kilder: Lex, Ordbog over det danske sprog, Collins English Dictionary