Frygteligt, frygteligt, frygteligt!

En sidste salut fra Gaffer, og så får slynglen Riderhood lov at sejle sin egen sø:

'Gaffer! If you think to get rid of me this way—.'

'If I don't get rid of you this way, I'll try another, and chop you over the fingers with the stretcher, or take a pick at your head with the boat-hook. Cast off! Pull you, Lizzie. Pull home, since you won't let your father pull.'

Lizzie shot ahead, and the other boat fell astern. Lizzie's father, composing himself into the easy attitude of one who had asserted the high moralities and taken an unassailable position, slowly lighted a pipe, and smoked, and took a survey of what he had in tow. What he had in tow, lunged itself at him sometimes in an awful manner when the boat was checked, and sometimes seemed to try to wrench itself away, though for the most part it followed submissively. A neophyte might have fancied that the ripples passing over it were dreadfully like faint changes of expression on a sightless face; but Gaffer was no neophyte and had no fancies.

Lad os tale lidt om tillægsord. Hvad er værst?

• gruelig

• grufuld

• frygtelig

• skrækkelig

• forfærdelig

• gruopvækkende

• rædselsvækkende

Er der en rækkefølge? Kommer det an på?

Det er store, kulørte ord alle sammen, og de bør bruges med omtanke, for hvis man strør om sig med dem, løber man tør når handlingen tager en endnu værre drejning. De kan faktisk ende med at forfladige budskabet i stedet for at live det op – ligesom når visse amerikanere siger awesome og amazinguafbrudt.

I passagen ovenfor har vi to styk– et tillægsord og et biord, men princippet er det samme:

What he had in tow, lunged itself at him sometimes in an awful manner

A neophyte might have fancied that the ripples passing over it were dreadfully like faint changes of expression on a sightless face

Hvad skal man vælge? Kan alle ordene ovenfor overhovedet bruges? Begge steder? Er der andre der ville være endnu bedre? Udvalget slutter jo ikke der!

Det er aldrig ligemeget hvilket tillægsord man bruger, og det er ikke kun betydningsnuancerne der spiller ind. Rytme kan have noget at sige: De fem stavelser i rædselsvækkende er ikke altid noget plus. Eller stavemåde: En grufuld ulykke eller et skrækkeligt skuespil kan være godt i tekster med masser af lydlig afsmitning fra ord til ord, og alt for meget i andre tekster hvor den slags krydderi kun bruges sjældent.

Og hvad er betydning overhovedet?

• Så du det frygtelige jakkesæt han havde på?
  
• Det var en frygtelig ulykke.
  
• Jeg blev frygtelig forskrækket.
  
• Chefstillingen gav hende sådan en frygtelig magt.
  
• Naboen var et frygteligt kvindemenneske.
  

Ord er aldrig bare ord – de farves af deres sammenhæng. Hvad frygtelig angår, kan vi måske dele betydningen op i tre overkategorier:

1. skræk- eller ubehagsfremkaldende (frygtelig ulykke)

2. frastødende (frygteligt kvindemenneske)

3. stor/voldsom. Afsvækket brug, ofte som biord, der egentlig bare fungerer som en slags forstærker (frygtelig kulde)

… men de kan underinddeles videre endnu, for er et frygteligt jakkesæt og et frygteligt kvindemenneske frastødende på samme måde? Nej, siger du sikkert, jakkesættet er grimt, mens kvinden opfører sig frastødende. Godt, hvad så med en frygtelig kvinde og en frygtelig mand? Er de frygtelige på samme måde? Sådan kan man blive ved.

Jeg deler, lidt løseligt, ordene vi startede med, op sådan her:

forfærdelig, frygtelig, skrækkelig: almindelige udtryk, der alle kan bruges afsvækket (en forfærdelig/frygtelig/skrækkelig varme, forfærdelig/frygtelig/skrækkelig varmt). Frygtelig er i mine ører marginalt værre end forfærdelig, mens skrækkelig er lidt ældre og måske har et strejf af provins. Og så er det måske det svageste af de tre: Er en skrækkelig drøm ikke lidt mindre slem end en frygtelig/forfærdelig drøm? Eller er det kun noget jeg synes, fordi jeg ikke bruger skrækkelig så meget? Uanset hvad kommer det selvfølgelig an på. Det kommer altid an på.

gruelig, grufuld, gruopvækkende, rædselsvækkende, skrækindjagende osv. Mere usædvanlige udtryk og dermed også mere krydrede. De vækker opmærksomhed, og det er godt, men de må ikke blive for skrappe til sammenhængen (der kan være gode grunde til at beskrive et jakkesæt som gruopvækkende, men det forudsætter en munter eller sarkastisk tone). Gruelig er gammel – jeg hører H.C. Andersen for mig, og det er værd at have i baghovedet.

Tilbage til Dickens: Både awful og dreadful kan bruges afsvækket (I'm awfully glad to hear it/ he was dreadfully sorry), og jeg hælder til at oversætte awful med frygtelig hvad an awful manner angår. Men ældre dansk har en snedig konstruktion når det handler om ting der finder sted på en bestemt måde: Det han havde på slæb, kastede sig af og til imod ham på det frygteligste. Den snupper jeg, for ordet måde er en af mine yndlingsaversioner når jeg oversætter fra engelsk. Det vender vi helt sikkert tilbage til.

(på det grueligste er også en mulighed, og ville have siddet lige i skabet for 150 år siden, men nu synes jeg det fremstår så gammelt at det vil kræve en total omlægning af den øvrige tekst).

Dreadfully fortjener til gengæld lidt ekstra kulør, for det lig er altså ikke hverdagskost for os læsere, og tanken om et ansigt med åbne, men tomme øjne, der overskylles af plumret flodvand er … grufuld. Rædselsvækkende. Gruopvækkende.

Så:

"Gaffer! Hvis du tror du kan slippe af med mig på den facon –"

"Hvis jeg ikke slipper af med dig på den facon, forsøger jeg mig med en anden og giver dig et hug over fingrene med spændholtet eller et stik i fjæset med bådshagen. Kast los! Ro, Lizzie. Ro hjem når du nu ikke vil lade din far ro."

Lizzie skød af sted, og den anden båd blev sejlet agterud. Lizzies far tændte en pibe, med uforstyrret mine som hos den der har forsvaret moralens højeste principper og indtaget et uangribeligt standpunkt, og satte sig og røg mens han betragtede det han havde på slæb. Det han havde på slæb, kastede sig af og til imod ham på det frygteligste når båden blev bremset, og forsøgte af og til at vride sig løs, skønt det for det meste fulgte føjeligt med. En novice ville måske have bildt sig ind at krusningerne der gled over det, mindede gruopvækkende om svage udtryksskift i et blindt stirrende ansigt – men Gaffer var ingen novice og bildte sig ikke noget ind.

Kommentarer:

facon: Som sagt er måde en af mine yndlingsaversioner. Måske overreagerer jeg her.

fjæset: Lizzies far er ikke så kulørt i tonen, så måske skal det bare være ansigtet. Hovedet bliver mærkeligt.

neophyte: betyder egentlig bare nybegynder, men det er et ganske fornemt ord med religiøse undertoner. Det nærmeste vi kommer på dansk, er novice. Gaffer Hexam er ikke under oplæring i livets (kloster-)skole. Han er gammel i gårde og har ingen illusioner tilbage. Nej, det stemmer, som vi skal få at se. Og her forlader vi ham og hans datter, for i næste kapitel skal vi helt andre steder hen!