Hvad skal vi med hurtige bøger?

"Kan du ikke bruge AI til at lave alt det kedelige for dig?" bliver jeg stadig ofte spurgt om, og spørgeren mener det godt. Han (det er oftest en han) ved at mit arbejde er svært og tidskrævende og alt, alt for dårligt lønnet, for det jamrer jeg kedsommeligt ofte over.

"Der er noget du har misforstået," svarer jeg. "Jeg laver aldrig noget der er kedeligt."

Hvert eneste ord jeg sætter på papiret er spændende, fordi det indgår i en tekst, en helhed, der er spændende, og den helhed modellerer jeg frem på dansk mens jeg skriver. Ord for ord for ord, frem og tilbage i en evig dans med resten af teksten, alle de andre tekster, forfatterens verden, min egen verden. Det er jo derfor jeg stadig har mit elendigt lønnede job og ikke for længst har fundet noget der giver feriepenge og pensionsudsigter.

Hvorfor dog knokle sådan? Fordi hver eneste lille del af arbejdet giver mening for mig. Fra første ord til sidste korrekturgang. Jeg mener det. Jeg mener det fandeme.

"Men kunne du ikke spare tid?"

På hvad? Og hvorfor? Skulle jeg, i stedet for at gøre det jeg elsker – at oversætte! – stoppe forfatterens bog ind i et promptfelt (hvilket for resten er i strid med min kontrakt) og så hurtigst muligt rette op på en dansk version der er fuld af misforståelser og holder en i bedste fald kedelig og amerikanskklingende tone? Hvem nyder godt af det? Ikke mig. Ikke forfatteren. Ikke læseren.

Sproget er hele meningen med bogen. Ikke handlingen. Ikke emnet. Sproget. Det bedste plot i verden kan forpurres af dårligt, kedeligt sprog. Sproget er vores eneste vindue til andre mennesker, andre verdener.

"Men du kunne jo lave flere bøger på den måde?"

Måske – hvis jeg holdt arbejdet ud, og hvis nogen var villig til at forsyne mig med en støt strøm af bøger skrevet i et lidt kedeligt og enkelt sprog. Men hvem skal læse alle de effektivt producerede bøger?

Vil du? Læse dobbelt så mange bøger hvis jeg nu lover dig at de er på et enkelt, lidt amerikanskklingende dansk uden unødigt spræl? For det skal du, hvis forretningsmodellen skal virke. Og nok ikke kun dobbelt så mange. Tre gange så mange? Fem? Hundrede?

Når først maskinerne for alvor bliver gode til sprog (hvilket de gør liiiiige om lidt, hedder det sig, stadig, på fjerde år), er der slet ikke brug for mig. Eller forfatteren. Så er det bare at komme i gang med alle de gnidningsløst genererede bøger.

God fornøjelse!