Oversætter 24: Når dansk er alt for præcist og nuanceret

Der verserer et irriterende stykke almen viden, man som oversætter fra engelsk altid konfronteres med. Det lyder noget hen ad: "Dansk er jo sådan et ordfattigt sprog i forhold til engelsk – hvordan håndterer du problemet med alt det, vi slet ikke kan udtrykke på dansk?" Det har jeg mange svar på – nogle ret vrisne og andre gruopvækkende lange – men de ligger alle sammen i omegnen af "så enkelt er det ikke" og "man kan udtrykke alt på sit eget sprog, hvis man bare er dygtig nok". Vores sprog er trods alt til for at beskrive verden. Hele verden.

Og af og til sidder man faktisk med det modsatte fænomen: at kildesproget har ét ord og dansk har flere. Det er som regel en gave, men til tider giver det problemer, og en af de helt store hovedpiner mellem engelsk og dansk er ordet body, der ovenikøbet er helt centralt i store dele af 2020'ernes litteratur med dens køns-, identitets- og raceproblematikker.

Nogle få eksempler:

my body – min fysiske krop, jo, men også ofte skikkelse, figur, fysik, fremtoning, person …

her body was cremated – hendes lig blev kremeret

heavenly body – himmellegeme

foreign body – fremmedlegeme

body of Christ – Kristi legeme

busybody – geskæftig person

body shop - bilværksted

body of water - vandområde, vandmængde

the body politic – et lands borgere betragtet som politisk helhed

body politics – et samfunds syn på sine borgere som (fysiske) individer

anybody, everybody – nogen, enhver, alle

Det er selvfølgelig alt for enkelt opstillet, for ord betyder aldrig kun én ting. Men ordet body kan altså, på engelsk, sigte til både det ydre og det indre, det kødelige og det åndelige, til anatomi, helse, identitet, fremtoning, velbefindende, status, alt muligt – for en krop er noget, vi alle sammen har, et grundlæggende vilkår på godt og ondt. Og derfor er den oplagt til at skildre og forstå ikke kun os selv, men også alle mulige andre fysiske genstande i verden samt en lang række abstrakte begreber.

En god forfatter kan udnytte ordsammenfald i sproget på kryds og tværs og skabe nye billeder, nye koblinger, nye vinkler: En body shop er ganske vist et bilværksted, men kunne måske også være et bordel – eller endda begge dele. En heavenly body kan være et himmellegeme eller en tæskelækker krop eller noget helt tredje. Et ord som body kan endda spindes som en rød tråd igennem et helt værk. Dygtige digtere, humorister og essayister kan få oversætteren til at bryde sammen i gråd med den slags (de dårlige raser man bare over).

Og hvordan løser man det så? Der er ingen direkte løsning. På dansk er vi tvunget til at træffe de valg, den engelske forfatter kan smyge sig uden om. For hvilket aspekt er det vigtigste? Det kødelige, anatomiske, sygdomsrelaterede? Så er det kroppen, der er i spil. Det åndelige, det neutrale, det abstrakte? Så taler vi legeme. Det ydre? Så er det måske skikkelse, person, fremtoning. Er kroppen død? Tilhører den et dyr? Så må der helt andre ord på banen. Og så videre og så videre. Problemet med "alt det, vi slet ikke kan udtrykke på dansk" erstattes pludselig med "alt det, vi slet ikke kan lade være med at udtrykke på dansk".

Men selvfølgelig er der en løsning, for vi oversætter jo. Og hvis vi gør det godt, oplever danske læsere ikke, at teksten mangler noget. De ser kun teksten gennem vores filter, gennem de valg, vi træffer. Og hvis vi træffer tilstrækkelig gode valg, skal den gode tekst nok stå distancen.

Men man kan flytte meget på læserens oplevelse med sine valg, og det skal man huske. Sat på spidsen:

Dette er Jesu Kristi krop.

Det bliver en voldsom nadver, ikke? Fokus er flyttet til det kødelige, det kannibalistiske, og det åndelige, ophøjede aspekt er helt forsvundet.

Og, i den humoristiske ende, et af min bedstefars yndlingscitater:

Når et legeme nedsænkes i en væske, så ringer telefonen.

Humoren spiller selvfølgelig på Archimedes' knastørre lov koblet til det fra fastnettelefoniens tidsalder så velkendte faktum, at telefonen altid ringer, lige når man er gået i bad. Der kan laves meget sjov med legemer, hvis man kan få sat kroppen i spil omme bagved.

Og sådan er der så meget. Man skal være varsom med, hvilket aspekt af kroppen, man vælger i en oversat tekst. Men man kan også male med finere pensel, og det er bestemt ikke kun en svaghed. Og den konklusion kunne være bedre og mere gennemarbejdet, men solen skinner, så jeg vil bevæge min dovne krop, mit luksuslegeme, ud i den.

Skitse: Nicolai Abildgaard

Arbejdstid: 35 timer (ren svir)

Ugens læsning: Prophet Song af Paul Lynch, men også Megan Nolans Ordinary Human Failings, der egner sig bedre til transport, og vejret har været så godt, så godt.