Tekst med blæs på!

Dagens tekst:

In this complicated dilemma, Mr Veneering approaches the large man with extended hand and, smilingly assures that incorrigible personage that he is delighted to see him: who in his fatal freshness instantly replies:

'Thank you. I am ashamed to say that I cannot at this moment recall where we met, but I am so glad of this opportunity, I am sure!'

Then pouncing upon Twemlow, who holds back with all his feeble might, he is haling him off to present him, as Veneering, to Mrs Podsnap, when the arrival of more guests unravels the mistake. Whereupon, having re-shaken hands with Veneering as Veneering, he re-shakes hands with Twemlow as Twemlow, and winds it all up to his own perfect satisfaction by saying to the last-named, 'Ridiculous opportunity—but so glad of it, I am sure!'

Dickens har sætninger der, læst med moderne øjne, er alt for lange og snørklede, men han har sine grunde. Det bobler af fortælleglæde i dem, og rytmen fejer læseren med sig hvis hun giver sig hen. Hvis Dickens var dirigent, ville han have været typen hvis hår altid strittede til alle sider fordi han brugte hele kroppen i sit arbejde. Se bare hvor meget fynd og klem der er over opklaringen på forvekslingsfadæsen:

Then pouncing upon Twemlow, who holds back with all his feeble might, he is haling him off to present him, as Veneering, to Mrs Podsnap, when the arrival of more guests unravels the mistake. Whereupon, having re-shaken hands with Veneering as Veneering, he re-shakes hands with Twemlow as Twemlow, and winds it all up to his own perfect satisfaction by saying to the last-named, 'Ridiculous opportunity—but so glad of it, I am sure!'

Hu-hej, hvor det går, hvilket for øvrigt er ekstra morsomt, fordi Podsnap tilsyneladende ikke føler mindste beskæmmelse over sit helt igennem forkastelige fejltrin, men bare pløjer videre. Teksten skal pløje videre sammen med ham. Men lad os for sjovs skyld lave et eksperiment:

Så kaster han sig atter over Twemlow. Den lille mand stritter imod af alle utilstrækkelige kræfter. Men Podsnap haler alligevel af med ham for at præsentere ham, som Veneering, for fru Podsnap. I det samme kommer der dog flere gæster til, og fejltagelsen optrevles. Derpå giver Podsnap igen hånd til Veneering, som Veneering. Siden giver han hånd til Twemlow, som Twemlow. Og til sidst, til sin egen udelte tilfredshed, runder han det hele af ved at bemærke til sidstnævnte: "Tåbelig præsentation ­– men værdsat alligevel."

Kan I se hvordan teksten ligesom bremser op og bliver træg? Tegnsætning er ikke kun til for at støtte læsningen – den styrer den umærkeligt, fra pianissimo til crescendo, skaber bratte pauser og lange glissandi (glissandoer ...?). Men der sker også nemt noget med "fyldordene" når man arbejder med mange punktummer. Når sætningerne ikke længere er kædet sammen og over- eller underordnet hinanden, skal der stilladseres mere, og man ender nemt med gumpetunge passager, der lugter lidt af stilehæftets Og så … Og så … Og så. Nej, farten skal holdes oppe. Læg også mærke til hvordan de to gange re-shakes/igen ligesom sætter ekstra skub på.

Så ud over stepperne med den brovtende karl (og I kan få hele teksten med i samme ombæring):

I dette indviklede dilemma sætter hr. Veneering med fremstrakt hånd kursen mod den store mand og forsikrer ham smilende om hvor herligt det er at se ham – og den uforbederlige personnage svarer omgående med sin dræbende friskhed:

"Mange tak. Jeg kan med skam at melde ikke på stående fod huske hvor det er vi har truffet hinanden, men hvor jeg dog sætter pris på at gøre Deres bekendtskab!"

Så kaster han sig atter over Twemlow, der stritter imod af alle utilstrækkelige kræfter, og haler af med ham for at præsentere ham, som Veneering, for fru Podsnap, men i det samme kommer flere gæster til, og fejltagelsen optrevles. Hvorpå Podsnap, efter igen at have givet hånd til Veneering som Veneering, igen giver hånd til Twemlow som Twemlow og, til sin egen udelte tilfredshed, runder det hele af ved at bemærke til sidstnævnte: "Tåbelig pris, Deres bekendtskab ­– men værdsat alligevel."

Den opmærksomme læser vil bemærke at "So glad of the opportunity, I'm sure!" er tilbage (se https://www.signelyng.dk/l/tvivl-har-mange-lag/), men at jeg har ændret oversættelse. Jeg er stadig ikke tilfreds. Det får et kapitel for sig næste søndag.

Hele kapitel 2 her: https://www.signelyng.dk/l/hele-oversaettelsen-kapitel-2/