Et slimet væsen kommer lydløst padlende i mørket ... Hov, vent.
Der går Ringenes herre i dagens afsnit, og det vrimler med store beslutninger.
Lizzie took her right hand from the scull it held, and touched her lips with it, and for a moment held it out lovingly towards him: then, without speaking, she resumed her rowing, as another boat of similar appearance, though in rather better trim, came out from a dark place and dropped softly alongside.
'In luck again, Gaffer?' said a man with a squinting leer, who sculled her and who was alone, 'I know'd you was in luck again, by your wake as you come down.'
'Ah!' replied the other, drily. 'So you're out, are you?'
'Yes, pardner.'
Okay, det er ikke Gollum i sin lille båd dybt nede under Tågebjergene, men den nytilkomne er nogenlunde lige så klæbrig, og mødet skal vise sig skæbnesvangert.
Lizzie slap den ene åre, førte højre hånd til sine læber og rakte den et øjeblik kærligt ud imod ham. Så vendte hun, uden at sige noget, tilbage til sin roning, netop som en anden båd af tilsvarende udseende om end i noget bedre stand dukkede frem fra et mørkt sted og dæmpet gled op på siden af dem.
"Heldig igen, du gamle?" spurgte manden ved årerne, en enlig personage med et slesk og sammenknebent blik. "Da du kom sejlende, ku' jeg straks se på dit kølvand at du havde været heldig igen."
"Aha!" svarede den anden tørt. "Så du er på færde, hva'?"
"Det er jeg, makker."
Der er omrokeret en del i de beskrivende sætninger her, fordi jeg vil sikre mig at læseren får fat i hvad der er Lizzie kysser (hånden, ikke åren) og hvem det er der ror den anden båd (manden, ikke hans sleske blik eller hans årer). Der er præmie til den der kan få leddene i en mand med et slesk og sammenknebent blik som roede den og som var alene sat sammen så det ikke er blikket der ror og er alene.
Men dagens helt store spørgsmål er hvad den skumle nytilkomne skal kalde Lizzies far. Gaffer, siger han, og dernæst pardner.
Gaffer først: Sådan kan man omtale, og tiltale, en ældre mand, især på landet – jeg husker Gaffer Gamgee, far til Samwise Gamgee, der har en kort optræden i Tolkiens Lord of the Rings. Desværre har jeg ikke Ida Nyrop Ludvigsen/Jakob Levinsens danske udgave inden for rækkevidde, så jeg ved ikke hvad Sam Gammegod egentlig kalder sin far på dansk i Ringenes Herre. Fatter, vil jeg tro, men sikker er jeg ikke. Uanset hvad er Gaffer en kærlig og respektfuld, men måske også let nedladende betegnelse.
Her ved jeg ikke rigtig med fatter. Det er selvfølgelig en mulighed, men den nytilkomne (Riderhood hedder han) bruger ordet uden påhæftet efternavn – Gaffer, ikke Gaffer Hexam – og jeg er ikke helt tilfreds med "Heldig igen, fatter?". Nej. Eller … måske? Men først vil jeg prøve noget andet, for Riderhood er ikke den eneste der omtaler og tiltaler Hexam som Gaffer – sådan kalder de ham også på det lokale værtshus, men med større respekt og en vis distance, som ikke fornemmes lige her.
Så nu forsøger mig med du gamle – der senere kan blive til den gamle, og til gamle Hexam. For der er ikke meget jovial eller snusfornuftig olding over Lizzies far. Faktisk er han ikke særlig gammel, men han har en søn af samme navn, så tilnavnet Gaffer er også en måde at skelne Hexam senior og Hexam junior på. Vi kører den ind med gamle – indtil videre.
(Men hvorfor ikke bare gaffer? Fordi ordet ikke siger danske læsere noget, og fordi både fatter og (du) gamle er glimrende alternativer).
Og så er der pardner – ikke partner, men pardner. Det er næsten westernsk i sin dræven, og utåleligt indladende. Lizzies far er, skal vi snart få at se, ikke spor tilfreds med at være denne sleske fætters pardner.
Makker kommer tættest på, synes jeg, eller måske kammerat. Begge ord findes i 1860'erne, med nogenlunde samme betydning som nu, men makker lugter mere af parvirksomhed end kammerat, der går i retning af gruppetilhørsforhold. Riderhood vil insinuere at han og Hexam er to alen af et stykke, at de er samarbejdspartnere.
Så hvorfor ikke partner? På grund af det d. Riderhood er ikke en opadstræber, tværtimod. Han er ikke ironisk, tværtimod (han er muligvis dobbelt-ironisk, men det gemmer vi lige lidt). Desuden ville selv ikke en fin herre omtale sin kompagnon som partner på dansk. Men kompagnon? Er det en mulighed? Måske ligefrem kompanjong, så forvanskningen kommer med? Hm … nej. Nej, jeg vælger makker. Indtil videre, også selv om det måske klinger af lavere klasse.
Fungerer de valg? Det finder jeg først ud af senere. Jeg har grund til at tro det, men sikker kan jeg ikke være, før de er dukket op igen i en masse andre sammenhænge. Hovedsagen er at jeg ved de dukker op i en masse andre sammenhænge. Der er ikke altid frit spil når et ord går igen og igen.
Og hvad med det squinting leer? Det går også igen. Jeg tror ikke Riderhood skeler – jeg tror han kniber øjnene sammen. Han er en snu rad, beregnende. Så han får et slesk og sammenknebent blik. Som måske bare burde være sammenknebet uden det gamle n.
Til sidst er der, for at det ikke skal være løgn, en fjerde frase, der går igen: in luck. Heldig. Og den er måske lidt for kort og letkøbt. For gamle Hexam kan også have heldet med sig, lykken med sig, måske endda have held i sprøjten (nej, det er nok for ungt). Eller sidde i held – en kortspilsmetafor. Men igen: Jeg ved at det held får en central rolle senere, i et udbrud der ikke skal være alt for langt. Jeg overvejer svineheldig (der er gammelt nok), men indtil videre: heldig, slet og ret.
Og så ikke mere indtil videre for i dag.