Mere magtspil

Hvor kom vi fra? Jo, Hexam og Riderhood tørner sammen:

'And what if I had been accused of robbing a dead man, Gaffer?'

'You couldn't do it.'

'Couldn't you, Gaffer?'

'No. Has a dead man any use for money? Is it possible for a dead man to have money? What world does a dead man belong to? 'Tother world. What world does money belong to? This world. How can money be a corpse's? Can a corpse own it, want it, spend it, claim it, miss it? Don't try to go confounding the rights and wrongs of things in that way. But it's worthy of the sneaking spirit that robs a live man.'

'I'll tell you what it is—.'

'No you won't. I'll tell you what it is. You got off with a short time of it for putting your hand in the pocket of a sailor, a live sailor. Make the most of it and think yourself lucky, but don't think after that to come over me with your pardners. We have worked together in time past, but we work together no more in time present nor yet future. Let go. Cast off!'

Så er han sat på plads. Og Gaffer Hexam hedder nu Gaffer Hexam. Man smager konstant på sine gennemgående løsninger mens man oversætter, og hvis de bliver ved at ligge mærkeligt i munden, må man spytte dem ud og forsøge med noget andet (og rette bagud). Gaffer er den mindst dårlige løsning lige nu. Han kan nå at skifte navn igen.

Og ellers er det bare tone, tone, tone. Nu er det Gaffer Hexam der har ordet, og hvordan taler han så? Ligesom Riderhood tilhører han underklassen, så Dickens holder ordene korte og almindelige, men på ingen måde kedelige.

Og mens Riderhood i sidste uge var slesk og anmassende,  er Gaffer opfyldt af retfærdig harme. Det kan godt være at han befinder sig i nærheden af samfundets bund, men hvad moral angår, er der stadig et godt stykke ned til den, og det får Riderhood nu at føle.

Svadaen myldrer med mere eller mindre faste vendinger af den slags vi ikke rigtig lægger mærke til fordi de ikke gør meget væsen af sig: Has a dead man any use for * Don't try to go confounding * it's worthy of thesneaking spirit that * I'll tell you what it is* You got off with * Make the most of itand think yourself lucky, but don't think after that to come over meosv.

De er alle sammen lidt diffuse i det, svære at slå op, og det er afgørende vigtigt ikke at oversætte dem direkte. Har en død mand nogen brug for penge? Vi forstår det da godt, men det er mærkeligt dansk. Har en død mand brug for penge? Bedre, men underligt dødt i munden på Gaffer. Har en død mand måske brug for penge? Ja, nu begynder det at ligne noget. Hvad sker der ved tilføjelsen af det måske? Det har jeg faktisk, apropos, haft svært ved at slå op, men det har i mine ører en rolle lidt i retning af det jo, vi var inde på i sidste uge. Det svarer på spørgsmålet allerede mens det stilles. Det siger: Du ved jo(!) udmærket godt at svaret på mit spørgsmål er nej. Er det ikke rigtigt? Eller kan du måske komme på en bedre forklaring, hva'? Det kan du muligvis, men ligesom jo er det et retorisk greb, et sprogligt magtmiddel. Det postulerer enighed.

Og ligesom med jo står det måske ikke i originalteksten. Men en dansk Hexam ville bruge det i sin vrede prædiken. Hans sindsstemning skal farve hans sprog. Bliver det for neutralt, forsvinder hans fortørnelse. Bliver det for klodset, forsvinder hans magt. Bliver det for meget, forsvinder hans alvor.

Så:

"Og hvad hvis jeg var blevet beskyldt for at bestjæle en død mand, Gaffer?"

"Det kan man ikke."

"Kan man ikke, Gaffer?"

"Nej. Har en død mand måske brug for penge? Er det muligt for en død mand at have penge? Hvor hører en død mand hjemme? I den anden verden. Hvor hører penge hjemme? I denne verden. Hvordan skulle penge kunne tilhøre et lig? Kan et lig eje dem, ønske dem, bruge dem, kræve dem, savne dem? Du skal ikke tro du kan vende op og ned på rigtigt og forkert. Men hvor det dog ligner en lusket rad der går og stjæler fra levende mænd."

"Nu skal jeg sige dig –"

"Nej, du skal ikke. Nu skal jeg sige dig noget: Du slap billigt fra at stikke hånden i lommen på en sømand, en levende sømand. Vær du glad for det, ja, pris dig lykkelig, men du skal ikke komme her og kalde mig makker oven på den historie. Vi har arbejdet sammen før, men vi kommer ikke til at arbejde sammen igen, hverken nu eller senere. Slip så. Kast los!

Tre andre nedslag: 

1) How can money be a corpse's? er et tydeligt eksempel på at Dickens skriver talesprog. Det slutstillede ejefalds-s er ikke velset på skrift. Og jeg burde oversætte til Hvordan kan penge være et ligs? Men problemet er ... ja, måske har du allerede opdaget hvad problemet er. Havde du svært ved at læse ligs? Blev det til /leks/ i stedet for /liijs/? Roden lig er dobbelttydig på dansk, i modsætning til corpse på engelsk. Ligge er et meget almindeligt ord på dansk, og selv om bydeformen – lig! – er usædvanlig, kommer vi alligevel nemt til at læse skævt. Så jeg glatter ud, men det er en forfladigelse af teksten, så jeg ser mig om efter måder at kompensere på.

2) De to mænd har et sprogligt kendemærke tilfælles, en dialekt- eller sociolektmarkør: the other bliver til t'other og til tider endda the t'other. Udtrykket er opstået som en fejldeling af thet other (that other) engang i middelalderen, og vi vender tilbage til det, for det kommer til at give mig hovedpine senere i teksten. Lige her kan jeg ikke gøre ret meget andet end at oversætte til rigsdansk og, igen, holde udkig efter en mulighed for at kompensere andetsteds. Oversætteren kommer meget nemt til at blive for konservativ i den bedste mening, men det er omvendt svært at tænke uden for teksten mens man oversætter. Man kan få gode, spontane kompensationsidéer, men som oftest kommer de senere når man forsøger at læse sin oversættelse med andre briller på.

3) Har Riderhood siddet i fængsel? You got off with a short time of it, står der. Jeg kan ikke huske om vi nogensinde får noget at vide om hans straf, hvis han fik en, men det med short time antyder at der kunne være tremmeruskeri (eller måske snarere tvangsarbejde) involveret. Måske burde oversættelsen spejle det bedre – det skriver jeg mig bag øret. 

4) (Nobody expects the Spanish Inquisition) Can a corpse own it, want it, spend it, claim it, miss it? Ordet claim oversættes i denne sammenhæng bedst med gøre krav på eller gøre fordring på, men begge dele vil bryde rytmen: Kan et lig eje dem, ønske dem, bruge dem, kræve dem, savne dem?  Til tider trumfer rytmen præcisionen.

Kilder:

Oxford Learner's Dictionary: https://www.oxfordlearnersdictionaries.com

Oversættelsen indtil nu: https://www.signelyng.dk/l/hele-teksten-kapitel-1/