Forsinket indlæg, beklager. Til gengæld skrevet et stenkast fra Themsen og med styr på tidevandet. Dagens tekst:

At oversætte for åbent tæppe føles som at smide tøjet i fuld offentlighed. Alt kan pludselig ses, og alle forskønnende lag – eftertanke, gennemarbejdning, redaktørblik, korrekturlæserredninger – mangler.

I sidste uge måtte jeg gemme afsnittets sidste sætning fordi analyserne greb om sig. Brug et øjeblik på den.

Her skal vi igen have tungen lige i munden. To lange sætninger i rap, måske med behov for ommøblering for at kunne fungere på dansk. Jeg barberer dem hurtigt ned ligesom sidst. Hvad foregår der?